Sommeren har meldt sin ankomst, og det markerer vi med en stemningsfuld jazzaften fredag d. 24. juli. Vi inviterer til en varm og hyggelig aften, hvor god mad, levende musik og godt selskab går op i en højere enhed.
Jazzduoen Theilgaard/Kjær, spiller live fra kl. 18.00–18.45 og igen fra kl. 19.00–20.00. Med guitar og bas skaber de den perfekte stemning til en afslappet sommeraften, hvor I kan læne jer tilbage, nyde musikken og hinandens selskab.
Aftenen byder på en lækker grill buffet, hvor klassiske smage sætter rammen om en hyggelig aften. Tag dine kolleger, venner, familie eller din kæreste med til en særlig fredag, hvor forårets stemning, god mad og jazztunes danner rammerne.